Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser
| | | | |
 

SDU-forskere tættere på forbindelsen mellem MS og HERV

Maria Louise Elkjær

Forskere fra OUH har identificeret fire varianter af den humane endogene retrovirus type W (HERV-W), der er til stede i MS-læsioner.

Fundet indikerer, at disse varianter spiller en rolle i udviklingen af læsioner, og at HERV’ernes rolle i MS er mere kompleks, end hidtil antaget, fortæller Maria Louise Elkjær, som er ph.d. og førsteforfatter på en nypubliceret artikel fra studiet. 

Virusspor fra forhistorisk tid, såkaldt humane endogene retrovirus eller HERV, udgør otte procent af det menneskelige genom. Det er fire gange mere, end mRNA udgør, og derfor er der bred enighed blandt genforskere om, at HERV spiller en rolle i genomet. Spørgsmålet er bare hvilken. 

Inden for MS har forskere længe spekuleret i, at HERV kan være involveret i patienternes kroniske inflammation, og hidtil har man på kromosom syv fundet én specifik HERV-type, som er forbundet med MS, en HERV-W kaldet multiple sklerose associerede retrovirus (MSRV), men i et nyt studie har forskere fra Odense Universitetshospital påvist yderligere tre specifikke HERV-W’er, der findes på det syvende kromosom i MS-hjerner, og ikke i raske hjerner.

Studiet åbner feltet og peger på, at HERV’ernes rolle i MS er kompleks, og at det kommer til at tage længere tid end hidtil antaget at forstå, hvad disse virusser gør, og hvordan de kan indgå som mål for MS-behandling. 

“Studiet viser, at der er flere end ét read, der kan være interessante, og hele HERV-udtrykket i forbindelse med MS er meget mere komplekst, end man hidtil har vidst. Vi er langt fra at forstå det helt, men det vi kan se, er, at der er HERV-virusser, som kun er til stede ved MS, og det understøtter hypotesen om, at MS kan være forbundet med en dysregulering eller aktivering af HERV’erne,” siger Maria Louise Elkjær. 

Studie baseret på BIG data

Konkret har hun og kollegerne fra OUH analyseret alle aktiveret DNA-transkripter (RNA molekyler) fra det fulde genom i forskellige læsionstyper i hjerner fra MS-patienter og holdt resultaterne op mod tilsvarende data fra hjerner fra raske personer. I stedet for at søge efter specifikke HERV’er, har de analyseret billioner af RNA molekyler, og i kromosom syv har de på den måde fundet fire HERV-W’er, der skiller sig ud i MS-hjernerne. Studiet er i modsætning til tidligere studier inden for feltet baseret på BIG data, og den tilgang har givet bonus.

“Vi ser generelt, at både sygdomsfri- og MS-hjerner har aktivering af humane endogene virusser i alle kromosomerne. De er til stede og endda i nogenlunde samme niveau, men når vi fokuserer på kromosom syv, som er det, der tidligere er blevet forbundet med MS, kan vi se, at der er fire humane endogene virusser, der kun bliver udtrykt i MS-hjernerne og ikke i kontrolhjernerne. De var kun aktiveret i MS-hjernerne, og det kunne være interessant at finde ud af, hvad deres funktion er i MS-hjernen. Det kunne potentielt være dem, der er aktiveret i den kroniske inflammation og dem, man kunne rette en MS-behandling imod,” siger Maria Louise Elkjær. 

I Basel, Schweiz, er forskere allerede i gang med et klinisk studie, hvor de afprøver behandlingskonceptet GNbAC1, som er et monoklonalt antistof rettet mod den ene specifikke HERV-W, der var kendskab til, indtil OUH-studiet kom. Dette stof har ifølge forskerne været blandt kandidaterne til en mulig fremtidig neuro-regenererende behandling, men fundet af yderligere tre HERV’er betyder formentlig, at de må indstille sig på, at der er blevet længere til målet.

“Nu gælder det om at finde ud af, hvad disse HERV’er laver, hvilke af dem, der er farlige, og hvilke der eventuelt er gavnlige. Hvis man finder ud af det, vil man kunne lave en antiviral terapi, som kan hæmme de skadelige HERV’er. Der er fat i noget rigtigt, men det er mere komplekst og kommer til at tage  længere tid,” siger Maria Louise Elkjær.

Anbefal denne artikel

Debat på Sundhedstinget

  • Problematisk etisk analyse af genterapiers samfundsbesparelser

    Professor i sundhedsøkonomi Jakob Kjellbjerg undrer sig ifølge en artikel på Sundhedspolitisk Tidsskrift over, at Liselott Blixt (DF) i en forespørgselsdebat om genterapier har efterlyst, at Medicinrådet i højere grad anlægger et helikopterperspektiv på nye genterapier.

    Læs mere

  • Astmapatienter får ikke målt lungefunktion under corona

    Danske regioner melder om stort fald i målinger af lungefunktion i almen praksis under corona-pandemien. Det skyldes en naturlig frygt for smitte, når patienter skal puste under lungetesten.

    Læs mere

  • Pandemihåndtering er et tilbageskridt i bred sygdomsforståelse

    Udsigten til kontrol over pandemien og genåbning af verdenssamfundet vil gå over i historien som et afgørende fremskridt; ikke desto mindre virker den dominerende pandemihåndtering som et tilbageskridt i forståelsen af de faktorer, som både forebygger, baner vej for og bekæmper sygdom i bred forstand.

    Læs mere

  • Hvis sundhedssystemet i Danmark ikke går forrest, hvem gør så?

    Sundhedsvæsenet er en af grundstenene i vores velfærdssamfund. Som borgere i et af verdens rigeste lande med et tilmed højt skattetryk har vi en forventning om at blive tilbudt den bedste behandling, hvad enten vi er født med en lidelse eller går hen og bliver syge. 

    Læs mere

  • Tvangsadoption er ingen løsning - barnet skal hjælpes som foster

    Ifølge Socialdemokratiet har nogle forældre fået alt for mange chancer, og partiet lægger op til flere anbringelser og bortadoptioner af såvel nyfødte som ufødte børn med tvang. Regeringens nye lovforslag ”Barnets Lov - Børnene Først” indfører nemlig, at nyfødte og ufødte børn skal kunne bortadopteres uden forældrenes samtykke. 

    Læs mere

  • Så meget belaster corona-epidemien frontlinie-personalet

    Statsminister Mette Frederiksen udtalte ved nedlukningen af Danmark 11. marts 2020, at "det her kommer til at stille store krav til os alle, især til sundhedspersonalet".

    Læs mere

  • Nye klima-kostråd er hverken gode for klimaet eller sundheden

    Magten over maden giver magt over folket – det ved enhver magthaver. Magten over maden giver magthaverne en drømmeposition med magt til at styre både mængden, typen og kvaliteten af den tilgængelige mad. Og med magten over maden følger magten over folkets sundhed og sygdom, trivsel og mistrivsel, tilpasning og villighed.

    Læs mere

  • Der mangler anbefalinger for sex under epidemien

    Som tidligere beskrevet i kan coronavirus registreres i kloakkerne, og målingen har vist sig at være en effektiv metode til at forudsige antallet af smittede. Coronavirus findes i mave-tarmkanalen og dermed i afføringen, efterfølgende i spildevandet.

    Læs mere

  • Faren for fordummelse - en bivirkning ved kunstig intelligens

    Klikket på musen er i stadig højere grad blevet et fagligt alternativ til at gnide på Aladdins lampe og fremtrylle det, som der førhen kun kunne drømmes om. Magien mærkes i brugen af kunstig intelligens (AI) og er blevet uundværlig, fordi den har slået døren op til både aflastning og opkvalificering.

    Læs mere

  • Derfor kan et vaccinepas være et problem

    For den tænksomme borger kan det virke mærkeligt, at myndigheder i ind- og udland udsteder et covid-vaccinepas, der skal give en følelse af sikkerhed, når det samtidig er forbundet med usikkerhed - både når det handler om vaccinens effektradius og langtidsbivirkninger.

    Læs mere

  • Sundhedsstyrelsen bør sætte fokus på mad som smittekilde til covid-19

    En målrettet covid-19 smitteopsporing er nødvendig for at inddæmme smittespredningen i takt med alle de øvrige forholdsregler, som myndighederne udstikker.

    Læs mere

  • Tænk på personalet

    Jeg er ikke i tvivl. Lad nu frontpersonalet på vore sygehuse, hos lægerne og i hjemmeplejen blive vaccineret først. Har man hørt på frontpersonalets oplevelser hen over julen og dermed fået input ude fra virkeligheden, burde der ikke være tvivl.

    Læs mere